KYOCERA søger Service Contract Coordinator

6. marts 2017

Som Service Contract Coordinator får du en nøglerolle i vores serviceorganisation. Du vil være involveret i at udvikle vores serviceforretning, optimere processerne samt sikre den bedste kundetilfredshed.

Som Service Contract Coordinator i Service kommer du til at arbejde med opgaver som:

  • Oprette og slutopgøre kontrakter
  • Sikre faktureringsgrundlag og tællerafregninger er korrekt
  • Monitorere assets for større kunder
  • Sikre en optimal implementering af større kontrakter
  • Være med til at analysere og optimere serviceleverancen.

Analytisk og resultatorienteret

Du har en relevant baggrund og erfaring fra lignende job. Du har en brændende interesse for at sikre en optimal serviceleverance og administration. Du har erfaring med kommunikere med kunder og forhandlere. Du formår at simplificere processen omkring kontraktadministration og kan gøre det overskueligt for kunder, partnere og kollegaer selv om installationen eller kontrakten er en af de mere komplekse og udfordrende.

Som person er du ambitiøs, øje for detaljerne og har en interesse at optimere processer. Du har et højt energiniveau og et smittende humør.

For dig gælder desuden, at du:

  • Er detaljeorienteret, vedholdende og resultatorienteret
  • Mestrer Excel, og har en generelt god IT-forståelse
  • Er tålmodig og fokuseret kan lide at grave dig ned i nye systemer
  • Er forretnings-, helhedsorienteret
  • Er en positivt og kreativt tænkende teamplayer
  • Er humørskaber med en never give up-attitude

KVALIFIKATIONER & KOMPETENCER

  • 2-3 års erfaring fra lignende stilling
  • Kendskab til service er et plus
  • Bopæl i Københavnsområdet (arbejdssted Glostrup)
  • Skal kunne gøre sig forståelig på engelsk i skrift og tale.

KYOCERA SOM ARBEJDSPLADS

KYOCERA er en ekspansiv international virksomhed med en stærk virksomhedsfilosofi, som vi værner om dagligt. Vi har en fri, uformel og humoristisk omgangstone som grundlag for en seriøs og professionel opgaveløsning. KYOCERA Danmark er kendetegnende ved at have et omsorgsfuldt arbejdsmiljø, og hvor de fleste beslutninger tages lokalt.

Vi tilbyder blandt andet vore medarbejdere en konkurrencedygtig løn samt pensions- og forsikringsordning.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Tenna Schmidt på 88 63 00 13.

Din ansøgning og dit CV kan uploades her, allerede i dag og senest 20. Marts 2017. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

OM OS

Som en førende producent af systemer til dokumenthåndtering markedsfører KYOCERA Document Solutions monokrome og farvenetværksprintere, multifunktionelle enheder (MFP'er) samt en bred vifte af softwareløsninger.

KYOCERA Document Solutions Danmark A/S har hovedsæde i Glostrup, hvorfra vi sælger og supporterer KYOCERAs sortiment af dokumentløsninger i Danmark gennem et netværk af autoriserede distributører, partnere og forhandlere.

KYOCERA Corporation

Kernekompetencen for det japanske selskab, der blev grundlagt i 1959 og har hovedsæde i Kyoto, er stadig dets oprindelige produkt: Teknisk keramik. KYOCERA er nu en af verdens førende producenter af finkeramiske komponenter til informations- og kommunikationssystemindustrier.

Med koncernens nettoomsætning på mere end 12,7 mia. USD for regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2015 og med 68.185 medarbejdere på verdensplan (pr. 31. marts 2015), er KYOCERA blandt de 500 mest velkonsoliderede virksomheder i hele verden (BusinessWeek). De mange datterselskaber i Europa er dedikeret til salg og markedsføring af laserprintere og kopimaskiner/ multifunktionelle produkter, såvel som kontordokumentløsninger, mikroelektroniske komponenter, finkeramiske produkter og solcellemoduler.

Alle KYOCERA-virksomheder verden over følger en unik ledelsesfilosofi, der har til formål at integrere sociale og miljømæssige ansvar i alle aspekter af virksomheden.

Læs mere om KYOCERAs filosofi.



Scroll to top